Omvendte yogastillinger

THIS IS THE HEADING OF YOUR CTA. KEEP IT CLEAN AND STRAIGHT TO THE POINT. TELL WHY YOUR PRODUCT IS THE RIGHT FIT

Omvendte yogastillinger er fantastiske og i denne programserie har jeg valgt at hylde nogle af de vidunderlige omvendte yogastillinger der findes.

Programserien består af en række videoer, der er ret forskellige. Du møder både Adho Mukha Svanasana, Skulderstand, Hovedstand og derudover møder du en række omvendte øvelser som du nemt kan glide ind i.

Indhold i Omvendte yogastillinger

Omvendte yogastillinger er fantastiske og i denne programserie har jeg valgt at hylde nogle af de vidunderlige omvendte yogastillinger der findes.
Til daglig bevæger vi os med fødderne tæt på jorden og hovedet tæt på himlen. Det er sådan kroppen er designet til at blive brugt, det er sådan vi positionerer os det meste af dagen. Det er ret smart, så vi kan møde hinanden i øjenhøjde;)

Jeg er nysgerrig på, hvad sker der når vi vender hovedet mod jorden og fødderne mod himlen? Og hvad sker der når vi gør tingene omvendt og vender tingene på hovedet?

Programserien består af en række videoer, der er ret forskellige. Du møder både Adho Mukha Svanasana, Skulderstand, Hovedstand og derudover møder du en række omvendte øvelser som du nemt kan glide ind i.

Vær omvendt med Adho Mukha Svanasana

Jeg har selv en stor glæde ved de omvendte stillinger, og i dette program tager jeg dig endnu tættere på en stilling vi laver rigtig tit, nemlig Adho Mukha Svanasana. På dansk kaldes den hund med hovedet nedad eller hundestrækket. Den hedder også Parvatasana, som stammer fra ordet Parvati, datter af bjerget og Shivas partner i hinduistisk mytologi. Jeg kan personligt godt lide tanken om det feminine aspekt af et bjerg. Det faste og stabile i bjerget kombineret med det frie og fjerlette feminine touch.

Håber du har lyst til at lege med, få lidt flere detaljer på en stilling du har lavet en masse gange og måske komme til at elske den endnu mere.

Vær omvendt med Sarvangasana

Dronningen af yogaøvelserne er skulderstand som på sanskrit hedder Sarvangasana. Det er en af de øvelser vi kan få en masse gavn af, fordi det er en omvendt stilling der modvirker ulemperne ved den oprette gang.

Jeg går forsigtigt frem, varmer hele din krop godt op, således du kan være med uanset om du kan komme helt op i stillingen eller ej. Du arbejder med væggen således du langsomt nærmer dig den færdige skulderstand med støtte fra måtte og væg.

Vær omvendt med Sirsasana

Kongen af yogaøvelserne er hovedstand som på sanskrit hedder Sirsasana. Øvelsen kan måske få en vis skælven og usikkerhed frem hos nogen af os, fordi den kræver en masse mod, styrke, overgivelse og balance.

Jeg har bygget programmet op således alle kan være med, uanset om du kan stå på hovedet eller ej. Der er nemlig en lang række øvelser som varmer op til hovedstand, øvelser som har en masse gavnlige effekter du kan få gavn af selvom du måske ikke skal op i den fulde hovedstand.

Jeg håber du har lyst til at lege med og mærke efterklangen af kongen af yogaøvelserne på din egen krop.

Mød verden omvendt

Programmet hylder nogle af de omvendte stillinger, samtidig med at det hylder det at gøre tingene på en ny måde. På den måde forbliver vi levende og frie, og vi kan holde os åbne for nye måder at gøre tingene på, nye måder at tænke på og friske øjne til at se ud i verden på. Jeg håber du har lyst til at lave yoga sammen med mig og udfordre din hjerne lidt ved at vende lidt om på nogle ting undervejs.